Columbus

Nord

Columbus Nord

Columbus Nord slog første gang dørene op i januar 2006. Afdelingen har plads til 52 vuggestuebørn og 25 børnehavebørn fordelt på fem stuer.

Måske du vil lægge mærke til, at Nord ikke gør så meget væsen af sig udefra, men når du først er kommet ind gennem glasdøren, folder stedet sig ud med sin lange hall og de mange fællesarealer med højt til loftet.

Udover stuerne er her værksted, bibliotek, indendørs legeplads med motorikredskaber, café, teatersal og diverse mødefaciliteter. Mange mulighed for at bruge kroppen aktivt og dykke ned i kreative aktiviteter.

De store indendørs glaspartier gør, at stedet fremstår lyst og atmosfæren er imødekommende på trods af, at der er nabobygninger på begge sider.

Nord har to udendørs legearealer. En gård med faldunderlag, legestativ, boldmål m.m. og en tagterrasse med hængekøjer og masser af plads til fælleslege.