En dag i

Columbus

Aflevering og afhentning

Vil vi gerne have at jeres barn er her senest kl. 9.00 da det er vigtigt for den daglige planlægning og dagens videre forløb.


Hvis I er forsinket, eller ikke kommer en dag, bedes I give besked direkte til stuen.
Inden kl. 8.00 og efter kl. 16.00 er vi slået sammen på tværs af stuerne.

Bussen til Lyngby kører fra Vesterbro kl. 8.10, så hvis jeres barn skal køre til Lyngby skal I være her senest kl. 8.00 men I er naturligvis velkomne fra kl. 7.00.
Bussen ankommer fra Lyngby 15.45 og I er velkomne til at hente ved bussen, men ellers kan I hente jeres barn i opsamlingen frem til kl. 17.00.


Der er naturligvis også mulighed for at aflevere og afhente i Lyngby, efter aftale med Lyngby.

Vi vil selvfølgelig være opmærksomme på jer forældre ved aflevering og afhentning.


Det er dog primært børnene der får vores opmærksomhed, så i forbindelse med aflevering og afhentning, så henvend jer endelig selv til os.

Hvis det er andre end jer selv, eller dem I har skrevet på barnets stamkort, der henter barnet er det vigtigt at I giver stuen besked.

Vi afleverer ikke børn til ukendte eller umyndige personer.

Det er jeres ansvar at krydse barnet ind og ud på stuens krydsliste, og samtidigt er det vigtigt I altid siger farvel til personalet.

De blå skoovertræk ved indgangene skal benyttes af børn og voksne i vådt vejr.

Udflugter og ture

Vi bestræber os på at komme meget ud af huset i det daglige og har mulighed for både at benytte vores legepladser og tagterrasser. Desuden tager vi på planlagte ture.


Her benytter vi os af vores klapvogne, børnebusser, ladcykler eller offentlige transportmidler.


Vi har desuden årskort til Zoologisk Have.