Opråb!

Brandalarm i Columbus Syd

Vi har i dag ca. kl. 11.00 haft en blind brandalarm i Syd.
Både børnehaver og vuggestuer evakuerede hurtigt og brandvæsenet var hurtigt på pletten.
Respekt til alle børn, pædagoger og medhjælpere i Syd.

Columbus og Lagkagehusets centralbageri kører på samme brandmeldeanlæg og alarmen blev tilsyneladende sat i gang af nogle håndværkere som arbejdede på den fælles sprinklercentral, foranlediget af Lagkagehuset.

Mens brandalarmen pågik, frakoblede håndværkerne brandmeldeanlægget i Nord, idet de troede at alarmen udgik fra dette anlæg.
Således var Nord uden brandmeldeanlæg i en periode - ganske uden grund.

Vi i Columbus måtte i farten henvise håndværkerne til det korrekte anlæg, imens brandvæsenet ankom.

Ingen ansvarlige fra Lagkagehuset var tilsyneladende at finde omkring brandmeldeanlægget i forbindelse med at brandalarmen pågik.

Hvis ikke Lagkagehuset har instrueret håndværkere som de selv har rekvireret, til hvor det korrekte brandmeldeanlæg er og instrueret dem i slå dette fra under arbejde, er dette naturligvis under al kritik.

Ledelsen vil nu sætte et møde op med den ansvarlige fra Lagkagehuset så situationer som det vi oplevede i dag ikke vil opstå fremover.