Bestyrelsen

Lukkedage i 2014

OBS
Det har tidligere været meldt ud at vi afholdte lukkedag 1. maj 2014.
Denne dato er blevet ændret, således at vi holder lukket 30. maj 2014 i stedet.

Der er på bestyrelsesmødet d. 3. september blevet besluttet at afholde følgende ni lukkedage i 2014:

14. april
15. april
16. april
30. maj
5. juni
24. december
29. december
30. december
31. december

Update

Nyhedsbrev

Kære Forældre
En dejlig sommer er forbi og efteråret er over os.

Det har været en sommer med masser af sol, hyggelige sommerarrangementer i alle vores tre huse og velkommen til masser af nye familier.

Efteråret byder på introduktion af vores fællestema.
Det kører i perioden september til november hvor vi anser det for værende et internt pilotprojekt, som I selvfølgelig kan følge med i på daglig basis via 4-ugers planerne, dagssedler og dokumentation på stuerne.

Politikker

Retningslinier for badning i Columbus

Sommeren er over os, og vi har i dag opdateret vores medarbejderhåndbog med nogle retningslinier for brug af vand i forbindelse med badning.

Vi har valgt at være meget specifikke med vores retningslinier, så medarbejdere og forældre aldrig er i tvivl om hvad vi gør i forbindelse med vand.

Retningslinierne skal lige en tur rundt om vores MED-udvalg (Medindflydelse- og medbestemmelsesudvalg) efter sommerferien, men vi forventer ikke store ændringer i den forbindelse.

Pædagogik

Pædagogisk styringsværktøj i Columbus

For at sikre at vi kommer hele vejen rundt om alle de lovpligtige læreplanspunkter i vores arbejde, har vi lavet et dokumentationsskema som her fra juni bruges overalt i Columbus.

Vi har i et par år brugt skemaet i Columbus Nord og Lyngby, men nu bruges det altså af alle stuer.

Skemaet hænger tæt sammen med vores 4-ugersplaner og vores daglige dokumentation, i form af dagssedlen som I forældre kan læse på hjemmesiden og på stuens dør:

Socialt

Blomsterfest 2013

Så er der igen blomsterplantedag i Columbus på Vesterbro.
Går dit barn i Nord så foregår det i Nord – går dit barn i Syd foregår det i Syd :)

Traditionen tro fyrer vi op i grillen og gi’r en hotdog.
I skal altså ikke tage noget mad med.
Fedt ikk’?!

Vi fik mange flotte planter og buske sidste år, og heldigvis har de fleste overlevet – men vi kunne godt bruge nogle flere store, modstandsdygtige planter.

VIGTIGT!
I tilfælde af regnvejr bliver blomsterfesten aflyst.
Se hjemmesiden…

Kommunikation

Følg os på Facebook

Er du nuværende forældre, kommende forældre eller blot nysgerrig forbipasserende måske-kommende forældre?

Vores Facebook-side fortæller historier fra dagligdagen i billeder eller ord, og vil måske give dig et nærmere indtryk af livet og stemningen i Columbus.

Siden er åben for alle - og man kan også se den selv om man ikke selv er på Facebook.

Socialt

Glemt-tøj-dag 2013

Sæt kryds i kalenderen fredag d. 24. maj.

Vi samler alt glemt tøj fra Syd til Nord og byder på en kop kaffe i caféen i Nord, hvor der er mulighed for at finde alt det tøj man mangler derhjemme :)

Vejret vil blive fantastisk, og kaffen vil kunne indtages i vores gårdhave.

Kom og gør et kup!

Mad

Nu også madplan for Lyngby

Det har taget lang tid, men fra nu af vil madplanen for Lyngby også fremgår her på hjemmesiden.

Desuden er perioden med madpakker fra Foodsource slut nu, så jeres børn kan godt begynde at glæde sig til lækkert, hjemmelavet mad.

Check næste uges lækkerier ud under menupunktet Madplan (der er både lakseruller og karrysild...)

Socialt

Fastelavn i Columbus

Yo!

Så er det fredag d. 8. februar hvor du skal klæde dit barn ud og vi slår på tønden.

Vores uddannede og utroligt kompetente personale står for tøndeslagning i god ro og orden med jeres børn om formiddagen.

Alle forældre på Vesterbro er dog velkomne til at komme (udklædt) fra kl. 15.00 til en kop the eller kaffe og en hjemmebagt fastelavnsbolle på stuen.

Vel mødt!

Socialt

I dag er det Columbus' fødselsdag!

...Og det kommer nok som en overraskelse for mange :)

Igennem årene har vores fødselsdag nemlig rykket sig lidt.

Tilsyneladende har der været lidt uenighed om hvornår det lige var Columbus slog dørene op i januar 2006, så derfor har vi taget en beslutning om at Columbus' fødselsdag fra i dag - og i årene fremover - skal fejres d. 16. januar.
Det er samtidig den dag Columbus Syd åbnede - for ét år siden.

Så - tillykke til os alle.

Dagen bliver her til eftermiddag fejret med hjemmelavede (sukkerfri) boller til alle børnene.

Sider