Personlige kompetencer

Overordnede mål i forhold til personlige kompetencer

Børnene i Columbus:
- har selvværd
- har selvtillid

Konkrete delmål i forhold til personlige kompetencer

For børn i alderen 0 – 3:
Selvværd:
- føler sig trygge og oplever, at de bliver set, hørt samt anerkendt, som den de er
- kan sige fra
- kan grundlæggende skelne mellem rigtigt og forkert
- kan udtrykke deres behov

Selvtillid:
- er selvhjulpne.
- har lyst til at udtrykke sig på forskellige måder
- har mod på at rykke egne grænser

For børn i alderen 3 – 6:
Selvværd:
- føler sig trygge og oplever, at de bliver set, hørt og anerkendt som den de er
- ved grundlæggende hvem de er, kender til egne følelser og kan udtrykke egne behov
- tager stilling og ser dem selv i samspil med andre, udviser empati, og kan løse konflikter
- er motiverede, klar til nye udfordringer og vedholdende
- er unikke og sætter spor i de andre børns og voksnes bevidsthed
- har både et naturligt forhold til regler og rutiner og tør være spontane og træde udenfor normen

Selvtillid:
- er selvhjulpne
- er vedholdende og kan koncentrere sig
- kan udtrykke sig fantasifuldt og kreativt
- kan stå frem og udtrykke sig verbalt og nonverbalt
- har tillid til deres egne og andres evner; ”jeg kan” og ”vi kan”

Sådan ved vi at vi er på rette vej

Hos børn i alderen 0 – 3
Selvværd:
Børnene kontakter de voksne eller de andre børn, når de har brug for hjælp
Vi ser og hører børnene sige fra både verbalt og nonverbalt i stedet for at slå
Vi kan se på børnenes kropssprog, når de ved, at de har gjort noget de er stolte af (f.eks. retter sig op og smiler eller kontakter én) eller noget de er mindre stolte af (f.eks. gemmer sig)
Vi hører børnene stille krav og give udtryk for deres følelser

Selvtillid:
Børnene oplever at de er selvhjulpne ved af- og påklædning samt under måltidet
Børnene fortæller, tegner, maler, synger og danser

Hos børn i alderen 3 – 6:
Selvværd:
Børnene kontakter de voksne eller de andre børn, når de har brug for hjælp
Vi hører børnene stille krav og give udtryk for deres følelser
De tør sige fra over for hinanden samt løser konflikter i stedet for at slå
Børnene har lyst til at gå i gang med nye aktiviteter
Børnene vil gerne fortælle om noget de er optaget af – også i større grupper

Selvtillid:
Børnene oplever at de er selvhjulpne ved af- og påklædning samt under måltidet
De tager udfordringer op og udfolder sig kreativt i de forskellige aktiviteter
Børnene tør deltage aktivt i aktiviteter og samlinger
Vi kan se stolthed i deres kropssprog, når de har færdiggjort en opgave
Børnene deltager i aktiviteter, hvor de bruger deres fantasi til at kreere forskellige ting

Sådan når vi målene

I tæt samarbejde med forældrene afdækker vi det enkelte barns behov for at udvikle dets personlige kompetencer.

For børn i alderen 0 – 3:
Selvværd:
Vi skal hjælpe børnene med at vise os, hvad de har brug for – f.eks. pege på vandet
Give dem mulighed for at de kan søge hen til en voksen, hvis de har brug for det
Vi skal vejlede dem i, at de skal sige nej/stop både verbalt og nonverbalt i stedet for at eksempelvis at slå eller bide.
Vi vejleder dem i, hvad der er grundlæggende rigtig og forkert – f.eks. er det i orden at bede om hjælp, men ikke at slå eller bide
Vi er nærværende, ser og anerkender børnene i deres væremåde og handlinger men er også korrigerende

Selvtillid:
Vi vejleder børnene i hvordan de selv skal tage deres tøj på, spise og agere over for andre
Vi giver børnene mulighed for at udfolde sig i kreative aktiviteter

For børn i alderen 3 – 6:
Selvværd:
Vi støtter børnene i at stå ved deres følelser
De voksne hjælper med at løse konflikter
De voksne udfordrer og støtter børnene i at fortsætte i en aktivitet
Vi opfordrer børnene til at fortælle om det der optager dem
De voksne opstiller tydelige normer for hverdagens rutiner, men er også lydhøre overfor børnenes forslag

Selvtillid:
Børnene tager så vidt det er muligt selv tøj af og på
Vi laver forskellige aktiviteter som fremmer børnenes fantasi og kreativitet
Vi giver børnene mulighed for at synge og fortælle bl.a. ved fællessang og samlinger

Sådan dokumenterer vi

Dagssedler hvor dagens pædagogiske aktiviteter beskrives
Billeddokumentation kombineret med tekst
Børnenes kreationer evt. kombineret med tekst

Sådan evaluerer vi

Vi evaluerer det enkelte barns personlige kompetencer på stuemøde og ifm. planlagte forældresamtaler.
Vi benytter det obligatoriske trivselsmateriale ”Tidlig opsporing”