Årstema

Columbus’ tema frem til sommeren 2023 vil være

”Vores jord”

I vil opleve at stuernes planlagte aktiviteter i 4-ugersplanerne vil indeholde en masse elementer som relaterer sig til ”Vores jord”. Det er et yderst bredt begreb som giver grobund for mange pædagogiske vinkler og aktiviteter – kun fantasien sætter grænsen.

Hvis I har lyst til at være med, kan I jo tage temaet med hjem og fortsætte snakken om vores jord dér.

Idéen med et overordnet tema er at skabe en fælles ramme for hele Columbus, som vi kan boltre os i.

Kreativitet og gode idéer har det med at sprudle indenfor en ramme, så tanken bag vores årlige temaer er at sætte endnu mere blus på det gode aktivitetsniveau i Columbus.

Samarbejde mellem Columbus og Nationalmuseet

Columbus har fået lov at låne hele Danmarks nationale museum.

Fra næste uge vil alle de største børn i Columbus – dem der typisk skal starte i skole efter sommerferien – finde sig selv i kulturhistoriens hellige haller i hjertet af København.

Selve samlingerne er naturligvis lukket, men vi er blevet tilbudt de faciliteter som normalt bruges af skoleklasser som er på museumsbesøg; kantine, biografen og børnemuseet.

Vi har været ude og kigge på lokaliteterne og de er meget, meget fine – så vel mødt i nationens ypperligste museum 🙂

Vi siger mange tak til områdechef i BUF Kate Obeid og museumsdirektør Rane Willerslev for denne unikke mulighed.

Nyt fra Børne- og Ungdomsforvaltningen vedrørende midlertidig lukning af institutionen

Kære forældre
Regeringen har valgt at lukke alle daginstitutioner de næste 14 dage for at mindske smitten med corona-virus. Ved at lukke institutioner, skoler og steder, hvor mange mennesker mødes, er det håbet, at vi kan undgå at smitte hinanden – og undgå at udsætte vores svage og syge for smitte.

Derfor er institutionen lukket de næste 14 dage.
Institutionen holder lukket fra mandag d. 16. marts. Vi planlægger at åbne igen d. 30. marts.
Hvis der sker ændringer, eller der kommer nye informationer, holder vi jer opdaterede på KbhBarn.

Nødpasning
Der bliver opretholdt nødpasning af børn, så de forældre, der skal på arbejde for at holde samfundet i gang, kan komme det.
Der er nødpasning, for dem, der ikke har andre muligheder – og opfordringen er, at man holder børnene hjemme i det omfang, det overhovedet kan lade sig gøre. På den måde kan vi hjælpe med at begrænse udbredelsen af corona-virus.

Hvis I har brug for nødpasning, skal I kontakte jeres institutionsleder.

Pas godt på jer selv
Corona-virus kan give anledning til mange spørgsmål hos børn, som de ikke selv kan finde svar på.
Find gode råd her.

Det er en ekstraordinær situation, vi står i, som kan give bekymringer og ekstra besvær for mange familier.

Vi håber på jeres forståelse og er glade for den opbakning, vi allerede har mødt.”

Vigtig information om den kommende nedlukning af Columbus

Myndighederne har meldt ud af bla daginstitutioner skal nedlukke fra mandag d. 16. marts og indtil videre 14 dage frem.

Vi skal på det kraftigste appellere til at I samarbejder med os om at få løst denne opgave bedst muligt.

Forældre som arbejder i samfundskritiske funktioner (sundhed, politi og beredskab) kan forvente at der etableres nødpasning såfremt der er behov for det i det periode nedlukningen pågår.

Udmeldingen fra Forvaltningen idag er at nødpasning vil foregå i en endnu ikke udvalgt kommunal klynge.

Columbus medarbejdere skal sendes hjem fra arbejde fra på mandag og vi har brug for at de af jer som arbejder inden for de samfundskritiske funktioner og har et akut behov for pasning melder tilbage til os hurtigst muligt, så nødpasning kan arrangeres med et minimum af medarbejdere.

Derfor : De af jer der har et akut behov for nødpasning skal sende en mail til columbus@bornehusetcolumbus.dk

Mvh ledelsen i Columbus