Inklusion og fællesskab - børne- og ungefællesskaber til alle

I Børnehuset Columbus tager vi et fælles ansvar for at alle børn har adgang til meningsfulde børnefællesskaber.
Børn med særlige behov som potentielt befinder i en udsat position i børnefællesskabet, inkluderer vi via vores planlægning, så de er en del af fælleskabet.
Vi ser forældrene som vigtige samarbejdspartnere i arbejdet med børnefællesskaber og inklusion.

Børnefællesskaber

Børnefællesskaberne bliver grundlagt på barnets stue. Vi vægter at barnet oplever at være en del af et fællesskab, blandt andet ved at alle stuer hver dag har en samling med et pædagogisk indhold.
Derudover arbejder stuerne aktivt med mindre børnefællesskaber i det daglige pædagogiske arbejde, hvor børnene ofte bliver delt op i mindre grupper ved pædagogiske aktiviteter.

Vi har også altid forskellige planlagte aktiviteter som understøtter følelsen af at være en del af et større fællesskab – Columbus.
En af grundpillerne i vores arbejde med det større børnefællesskab er at alle 17 børnegrupper i Columbus arbejder i en fælles, overordnet tematisk ramme i ét år af gangen.
Eksempler på temaer har været ”Himmel & Hav” og ”Lyd”.

Vi har fastlagte pædagogiske forløb - i daglig tale ”Værksteder” - på tværs af stuer, hvor barnet oplever at kunne indgå i et børnefællesskab med jævnaldrende.

Desuden prioriterer vi fælles fejring af højtider og traditioner, ligesom vi ugentligt har fællessang for hele Columbus.

Inklusion

Grundlæggende har vi i Columbus fokus på accept af hinandens forskelligheder og arbejder med at inkludere alle børn i børnefællesskaber.
Børn med særlige behov eller børn der befinder i en udsat position, bliver målrettet inkluderet i stuens børnefællesskaber – både i hele stuens fællesskab, og i mindre grupper.

Det er vigtigt for os at barnets ressourcer benyttes og at alle i fællesskabet ser værdien i at alle er en del af et fællesskab.

Barnet føler sig accepteret, anerkendt og oplever mulighed for deltagelse.

Forældrerolle

Vi værdsætter og opfordrer til at forældre viser interesse for børnefællesskaberne – og dermed ikke udelukkende sit eget barns institutionsliv.