hvad er
børnehuset columbus
Ledelse –
du er ikke alene
Astronomisk
stor institution
Columbus er kendetegnet ved en synlig, anerkendende og tydelig ledelse, der forplanter sig ud på stuerne og skaber stabile rammer for et rummeligt og trygt miljø.
Vi er 17 stuer opkaldt efter stjernebilleder, så her er højt til himlen.
Vi har tre afdelinger, seks legepladser, tre værksteder og en masse andre rum og legezoner, så vi nemt kan fordele os, og samles i små nære grupper. Det skaber ro, forudsigelighed og tætte relationer.
Krav til
hinanden
De bløde værdier –
ikke en sovepude
Ønsket om et stærkt fællesskab kræver noget af alle – både forældre, børn og medarbejdere. Vi stiller krav til individet for, at det skal være rart at være i fællesskabet.
Kærlige voksne, der giver omsorg og nærvær er fundamentet for en god start på livet – og en god dag i Columbus. Det giver også mod på at springe ud i de vildeste venskaber, der giver boblende latter helt nede fra maven.
Struktur med
personlighed
Faste rammer, som bliver fyldt ud med pædagogernes faglige kompetencer og personlige engagement.
Vi har vind i sejlene og synes det er sjovt at lære nyt, samtidig med at vi har fast grund under fødderne. Vi har skabt gode rutiner og har en hverdag, der fungerer.
Less is
more
Firenze giver
gode ideer
I Columbus styrer vi mod et enkelt og rent udtryk. Det ses i indretningen, legezonerne og børnenes kreative udstillinger.
Det skaber ro og gør det nemt at finde vej.
Inspireret af norditaliensk pædagogik, hvor kreativitet, æstetik og gennemtænkte legezoner er i højsædet, skaber vi en sjov og rar hverdag for Columbus’ børn.
Her behøver du ikke at spørge,
hvad vi skal lave
Proces frem for
produkt
Det kan du se på stuernes 4-ugersplaner. Her ser du også, hvordan vi fordyber os i Columbus’ årstema. Det er kun fantasien, der sætter grænser.
Vi har en idé og kursen er sat, men målet er ikke blot at komme i havn. Det handler om rejsen dertil – om oplevelserne, erfaringerne og erkendelserne undervejs.
Værksted – ikke kun
med hammer og søm
Gastronomi og sov godt
Værkstedet er længere forløb, hvor mindre grupper af børn, får mulighed for at fordybe sig i en særlig tilrettelagt aktivitet. Her får kreativiteten frit spil.
En pædagogisk tilgang til madkultur, hvor der serveres sundt, økologisk og hjemmelavet mad – og en hverdag hvor alle børn, store som små, har mulighed for en tur i drømmeland.