Firenze i Columbus - Norditalien som drivkraft for vores pædagogiske arbejde

Børnehuset Columbus er et eksperimentarium i børnehøjde med en klar, pædagogisk ramme. En ramme, som er skabt ud fra en pædagogisk retning, som første gang blev sat i Norditalien – nærmere bestemt Firenze, Reggio Emilia og Pistoria.

Med klare rammer sætter vi en klar retning. Og når vi er klare i vores ”pædagogiske spyt”, er vi samtidig tydelige i vores pædagogiske arbejde, hvor vi tager aktive valg, omkring hvad vi vil og hvad vi ikke vil.

Det fremmer den bedste kvalitet i vores arbejde, når vi står stærkt i vores faglighed og kan se den positive effekt på børnene i Columbus. Men det er mere end bare faglighed. Det er en tilgang til børnene og deres udvikling, hvor vi giver plads til, at de kan udfolde sig sammen i et inkluderende fællesskab. Det gør vi, fordi vi ved, hvor meget børnene har at byde på og hvad de kan opnå, når vi sætter rammer, der lader børn være børn.

Dette dokument udfolder vores pædagogiske retning, hvor den stammer fra og vores bevæggrunde for at lade den lede og udvikle vores pædagogiske praksis.

Firenze i Columbus - Norditalien som drivkraft for vores pædagogiske arbejde

Tilbageblik på historien. Hvordan opstod norditaliensk pædagogik?

Vi skal knap 800 år tilbage til 1300-tallets Firenze. Det var et tidspunkt i historien, hvor byen bar præg af krig, borgerlige oprør og pesten, som halverede byens befolkning. Det skabte mange forældreløse børn, der manglede et hjem og derfor fik til huse på nyetablerede børnehjem rundt omkring på klostrene. Borgerne i Firenze besluttede, at der skulle sørges ordentlig for børnene på en sådan måde, at de kunne blive en del af samfundet på lige fod med andre børn, der var vokset op i deres egen familie. Det er muligvis hér de første spadestik til den norditalienske pædagogik blev taget.

Tager vi et spring til slutningen af 1800-tallet, kan vi ikke undgå at lægge mærke til Maria Montessori. Udover at uddanne sig til læge, uddannede hun sig også til psykolog og blev definerende for den pædagogiske retning, der har udviklet sig lige siden. Igennem sit arbejde med udviklingshæmmede børn så hun hvordan omgivelserne – miljøet og materialerne – gjorde en stor forskel for børnenes udvikling. I årene omkring 1907 arbejdede hun målrettet på det børnehjem, hun havde skabt i Rom. Børnene skulle gøres selvhjulpne og derfor var hjemmet indrettet efter børnenes behov. De voksne var tydelige i deres forventninger og hvordan aktiviteter skulle forløbe. På den måde var der orden i både aktiviteter og de fysiske rammer, børnene var i.

Endnu et definerende nedslag kommer i 1970’erne, hvor pædagogikken går fra at være rettet mod individet til at rette sig mod kontekst og fællesskab. Omgivelserne skal arrangeres, så de møder og omfavner barnet bedst muligt. Det er også i disse år, hvor italieneren Loris Malaguzzi leder og videreudvikler den kommunale børnehavedrift i Reggio Emilia. Han så pædagogikken som et demokratiprojekt, hvor børnehaven anses som et offentligt rum, hvor der skal være plads til alle. Det er også her, hvor der er en demokratisk dialog og alle skal høres. Og Loris’ filosofi bringes videre i den norditalienske pædagogik i dag, hvor synet på barnet er, at det besidder utrolig mange ressourcer og kompetencer, som ikke skal begrænses, men have plads til at udfolde sig. Når man nævner Reggio Emilias pædagogik, kan man ikke undgå også at nævne Loris Malaguzzi.

Med et historisk, udviklende og veldokumenteret pædagogisk grundlag trækker vi tråde ind i vores egen praksis i Columbus.

Essensen trukket ud af Norditalien og taget med til Vesterbro

I arbejdet og udviklingen af vores pædagogiske retning har vi flere gange været på studieture til Firenze og Pistoria, hvor vi har besøgt daginstitutioner og lavet vores egne feltstudier for at finde ud af, hvilke elementer vi kunne tage med hjem til Vesterbro og forme på vores egen måde. For den pædagogiske ramme kan kun fungere, hvis den samtidig har respekt for det samfund den skal indgå i. Det er vi meget opmærksomme på.

Dét, vi har taget med os hjem fra Norditalien til Vesterbro, er i store træk:

  • En systematisk og langsigtet tilgang til planlægning af aktiviteter
  • En ’less is more’-æstetik, som gennemsyrer vores fysiske rum på alle niveauer
  • Et fokus på dokumentation, hvor vi fremviser børnenes processer i deres kreative og sociale udfoldelser

Verden larmer. Vi skaber ro med vores fire hjørnesten

Vi har fire hjørnesten, der sammen danner rammen i vores pædagogiske arbejde. Det er vigtigt at pointere at den pædagogiske ramme ikke begrænser børnene, men derimod følger deres spor. Det er nemlig børnenes behov og ønsker, der ligger til grund for både aktiviteter og indretning. Derudover er det pædagogens rolle at være nærværende, inspirere, vejlede og udfordre børnene til at prøve nye teknikker. På den måde danner vi inkluderende fællesskaber børn og voksne imellem, som danner grobund for at lære, udvikle sige, skabe venskaber samt finde ro og plads. Alle har en plads i fællesskabet.

Langsigtet, pædagogisk planlægning

Når vi planlægger langsigtet, overlades intet til tilfældighederne. Med systematik sørger vi for, at vi kan skabe refleksion og målbarhed på de ting, vi laver i hverdagen. Selvom vi gør meget ud af vores planlægning, er det ikke på bekostning af spontanitet, som er en naturlig del af hverdagslivet, - men spontaniteten opstår indenfor rammen. Og det åbner også op for børnenes kreativitet og nysgerrighed uden at forvirre eller skabe utryghed.

For at styrke fællesskabet i Columbus arbejder vi hvert år med et overordnet tema. En stor del af vores aktiviteter tager udgangspunkt i temaet, som gælder for både vuggestue og børnehave. Pædagogerne bliver i fællesskab enige om emnet, hvorefter stuerne selv vælger hvordan de vil fordybe sig, og hvordan det skal planlægges og udføres.

Det åbner for fordybelse, lange processer samt muligheden for at følge børnenes spor, når vi arbejder med lange forløb.

Vi prioriterer at dokumentationen fra vores årstema bliver udstillet på fællesarealer og ved indgangspartier, hvor alle kan se det.

I vores planlagte aktiviteter har vi fokus på processen frem for produktet, da det er i processen børnene lærer og udvikler sig. Dette gælder for alle typer af pædagogiske aktiviteter. Det betyder fx at man ikke behøver at læse en bog færdig, men at man som voksen kan følge børnenes interesse og fordybe sig i en detalje. Vi har på samme måde et ønske om at udvikle børns frie fantasi og derfor benytter vi os ikke af præfabrikeret materialer eller kopier fra malebøger, da de har et på forhånd givet resultat.

Indretning og æstetik

Når man snakker om norditaliensk pædagogik, nævnes begrebet ”rummet som en tredje pædagog”. Og det er der en særlig grund til. Hvor den ’første’ pædagog er selve pædagogen, den ’anden’ er pædagogikken, er den ’tredje’ rummet, der giver børnene mulighed for at udforske sanser og opleve rummets muligheder. Rummet indrettes så det imødekommer børnenes legemuligheder bedst. Rummet er funktionelt og det er tydeligt, hvad det byder på. Der er plads til udfoldelse og til at bruge både fantasien og kreativiteten.

Hos os er alle stuer og fællesarealer indrettet med tydeligt definerede læringsmiljøer, så børnene med lethed forstår, hvad de har at byde på.

Denne tydelighed betyder, at Columbus´ pædagoger har gjort sig overvejelser om indretningen og hvilket legetøj der skal bruges. I hverdagen hjælper pædagogerne børnene med at fordele sig hensigtsmæssigt mellem zonerne. Vi tager hensyn til det enkelte barns udvikling og den generelle stemning i gruppen. Det aftales blandt medarbejderne, hvilke roller de hver især har – fx hvem fordyber sig sammen med børnene, hvem der er omsorgsvoksen og har overblikket.

Vi indretter vores fysiske rum efter devisen ’less is more’. Og det er tydeligt at se. Vores legetøj og møblement er særligt udvalgt, ligesom, vores udsmykning og dokumentation, som hænges på udvalgte områder.

Det er vigtigt at legetøj, møbler og udsmykning er intakt og ikke itu. For at skabe de bedste forudsætninger for udfoldelse sørger vi for at et rent udtryk og en overskuelighed, der gør hvert et rum indbydende.

Med vores æstetiske sans omfavner vi minimalismen og begrænser os med få virkemidler. Det gælder også i vores udsmykning og dokumentationen af pædagogiske aktiviteter. For at opretholde det rene og rolige udtryk udstiller og dokumenterer vi kun på udvalgte steder. Udstillingerne er altid ledsaget af en skriftlig, pædagogisk beskrivelse af aktiviteten – og som regel tilføjer vi også fotos fra processen for at give præsentationen en ekstra dimension.

Værksteder på tværs

Fællesskaber er en stor del af livet i Columbus. I fællesskaberne dannes relationer og venskaber, der afprøves grænser og der grines. Alle dele er lige naturlige og vigtige. Vi har stor fokus på accept af hinanden og vores forskelligheder, og derfor planlægger vi også forløb, hvor børnene på tværs af stuer mødes om et fælles tema.

Værksteder på tværs er særligt tilrettelagt for de ældste vuggestuebørn og mellemgruppe børnene i børnehaven.

Dokumentation af kreative processer

Børn kan udtrykke sig på mange måder, når de får lov at fordybe sig. Det dokumenterer vi ved at udstille med tekst, billeder og produkt, hvad børnene har lavet i institutionen.

Dokumentationen handler om at holde fokus på processen og ikke resultatet. Det handler om at følge en læringsproces og bruge det som et redskab til refleksion og dialog. Altså, i virkeligheden mere en tilgang og et pædagogisk redskab, som kan bruges til videreudvikling og ikke bare en metode.

Dokumentationen bruges også til at gøre børnene bevidste om forskellige emner, så de kan huske, hvad de har lavet og lært.

Hvorfor denne tilgang?

Columbus er et fælles læringsmiljø for mange forskellige mennesker og vi mener, at individer, især når der er mange sammen, trives og udvikles bedst i et klart defineret og æstetisk smukt miljø. Med vores indgående erfaring har vi set, hvordan netop et overskueligt indrettet rum skaber genkendelighed for børnene – og fordrer plads og tid til fordybelse. Vi skaber et andet tempo, et roligt tempo, hvor vi samtidig er tydelige, nysgerrige og ærlige.

På trods af vores veldefinerede ramme, er vi altid i kontinuerlig udvikling. Vores tilgang er nemlig:

Planlægning 🡪 udførsel 🡪 dokumentation 🡪 evaluering.