Job

Job

Vi er altid interesseret i at høre fra glade og fagligt dygtige mennesker, så skriv til os og hør nærmere om mulighederne.

Columbus – et børnehus med store ambitioner

I Columbus vil du møde kollegaer og ledelse, som er imødekommende, engagerede, initiativrige, handlekraftige og til tider endda morsomme.

Vi vægter højt at skabe en god hverdag for alle, hvor samarbejdet er i centrum. Vi dyrker kompromisets kunst. Det betyder vi som enkeltpersoner, ikke kan få alt præcist som vi ønsker hver gang, til gengæld vil du opleve et stort og velkørende fællesskab.

Vores arbejde er inspireret af norditaliensk pædagogik, så vi går meget op i æstetik, planlægning og dokumentation. Det betyder vi har fokus på gode materialer, både i aktiviteter og indretning.

Der er et højt fagligt niveau i Columbus som giver mange muligheder for sparring og til at udvikle vores praksis sammen. Vi bruger også eksterne oplægsholdere til at inspirere og dygtiggøre os.

Vi har en sund økonomi og benytter os af vikarer ved fravær, så du vil ikke opleve at stå alene med en stor børnegruppe.

Og så siger vi godmorgen, taler ordentligt til hinanden og den slags gammeldags ting.

Vi ansætter både nyuddannede og garvede pædagoger – vores erfaring er at begge grupper profiterer af at arbejde sammen.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Alle uopfordrede henvendelser vedrørende jobs bedes sendes til job@bornehusetcolumbus.dk

Og hvad er Columbus så?