Hvad er

pejlemærker?

Hvad er pædagogiske pejlemærker?

Tilbage i 2012 introducerede Københavns kommune begrebet ’pædagogiske pejlemærker’, som et led i at sikre den pædagogiske kvalitet i alle dagtilbud. 1. januar 2022 blev pejlemærkerne fra kommunens side udfaset, men vi har valgt at holde fast i dem. Simpelthen fordi de kort og præcist udfolder, hvordan vi til dagligt arbejder med pædagogikken.

En retning for vores pædagogiske indsatser

Pejlemærkerne giver medarbejdere, forældre og andre interesserede et godt 360 graders indblik i vores tilgang til arbejdet med børnene i Columbus.

Tematikkerne i pejlemærkerne står ikke selvstændigt i sig selv. Det betyder, at de også kommer til udtryk i vores styrkede læreplaner, hvor vi hele tiden arbejder med at udvikle vores pædagogiske indsatser.

Udover at pejlemærkerne afspejler vores pædagogiske tilgang, har de også lagt op til et værdifuldt, internt arbejde medarbejderne og ledelsen imellem i Columbus. Et arbejde, der har givet anledning til god refleksion og dialog om vores daglige arbejde med Columbus’ børn.