Dagsrytmen

i Columbus

Dagsrytmen i Columbus

Dagen i Columbus starter, så snart I træder ind over dørtærsklen til huset.

Når I afleverer og henter

For at komme bedst muligt i gang med dagen, vil vi gerne have, at jeres barn er her senest kl. 9.00. Når I kommer inden da, kan vi komme godt i gang med den daglige planlægning og dagens videre forløb. Det er vigtigt for en god start på dagen for alle.

Hvis I er forsinket, eller ikke kommer en dag, skal I give besked direkte til stuen inden kl. 8.00.

Vi vil selvfølgelig være opmærksomme på jer forældre ved aflevering og afhentning. Men det er primært børnene, der får vores opmærksomhed. I forbindelse med aflevering og afhentning, så henvend jer endelig selv til os.

Hvis det er andre end jer selv, eller dem I har skrevet på barnets stamkort, der henter barnet, er det vigtigt, at I giver stuen besked. Vi afleverer ikke børn til ukendte eller umyndige personer.Det er jeres ansvar at tjekke barnet ind og ud på stuens i AULA. Samtidig er det vigtigt, I altid siger farvel til personalet, så vi ved, at I er gået for dagen.

Udesko placeres i indgangen, så vi sammen værner om det gode inde miljø.

Med bussen til og fra udflytterbørnehaven i Lyngby

Børnene der skal med udflytterbussen til Lyngby, skal være hos os senest kl. 8.00 – og I er velkomne fra kl. 7.00, når vi åbner. Når klokken slår 8.10 starter bussen nemlig sin motor og fragter børnene afsted mod Lyngby.

Bussen ankommer tilbage på Vesterbro kl. 15.45 og I er velkomne til at hente ved bussen, men ellers kan I hente jeres barn i opsamlingen frem til kl. 17.00. I har også mulighed for at aflevere og hente i Lyngby efter aftale.

På udflugt og tur

Vi elsker at tage på tur ud af huset. Her bruger vi både vores legepladser og tagterrasser – og så tager vi tit på planlagte ture. Med klapvogne, børnebusser og ladcykler kan vi udforske miljøet rundt omkring os og give børnene sjove og spændende oplevelser. Fx til Zoologisk Have, hvor vi har årskort.